Kort svar: Et HFI-relæ er den ældre type fejlstrømsafbryder, i dag kaldet RCD type AC. Det er lovligt i en eksisterende bolig, så længe det virker. Siden 1. juli 2008 skal alle boliger have enten et HFI- eller et HPFI-relæ, og Sikkerhedsstyrelsen skriver, at et eksisterende relæ af den gamle type kun skal skiftes, hvis det ikke fungerer korrekt. Siden 1993 har kun den nyere type, HPFI, været tilladt i boliger, så skal relæet skiftes, bliver det til et HPFI. Test dit relæ på knappen mindst hvert halve år. Men vær klar over, at knappen ikke siger noget om, hvor hurtigt relæet kobler ud: i Sikkerhedsstyrelsens feltundersøgelse kunne 39 relæer slås fra med prøveknappen, selv om de ikke koblede ud hurtigt nok ved en rigtig fejlstrøm på 30 mA.
Hvad er et HFI-relæ?
Et HFI-relæ er husets beskyttelse mod elektrisk stød. Sikkerhedsstyrelsen beskriver det sådan: relæet måler den strøm, der går ind i installationen, og den strøm, der kommer retur. Er der ingen fejl, er summen nul. Løber der strøm til jord, for eksempel gennem en person eller et fugtigt apparat, opstår der en ubalance, og når den ubalance er over 30 mA, skal relæet koble ud. 30 mA er 30 tusindedele ampere, altså langt under det, der skal til for at give en farlig strøm gennem kroppen.
Fagligt hedder typerne i dag RCD type AC (det gamle HFI) og RCD type A (HPFI). RCD står for Residual Current Device. Bogstavet P i HPFI står for pulserende, og det er hele forskellen: det nyere relæ opfanger også fejlstrømme, der indeholder pulserende jævnstrøm.
Relæet sidder i eltavlen og beskytter som regel alle grupper i boligen. Det er ikke det samme som en sikring. En sikring beskytter ledningen mod overbelastning. Relæet beskytter dig.
Er et HFI-relæ lovligt?
Ja, i en eksisterende bolig, hvis det virker. Reglerne siger:
- Alle eksisterende installationer skal have en fejlstrømsafbryder, der virker. Kravet i installationsbekendtgørelsens § 61 gælder principielt for alle eksisterende elektriske installationer. De skal have installeret en virksom RCD på 30 mA til beskyttelse af stikkontakter op til og med 16 A og andre tilslutningssteder, der er overstrømsbeskyttet med op til 20 A.
- Fristen for boliger var 1. juli 2008. Sikkerhedsstyrelsen skrev dengang, at kravet gælder alle eksisterende boliginstallationer, og at et eksisterende HFI-relæ opfylder kravet. Havde boligen intet relæ, skulle der installeres et HPFI.
- Et gammelt HFI må blive siddende. Sikkerhedsstyrelsen svarer i dag direkte på spørgsmålet: er der allerede installeret en RCD type AC, som beskytter installationen, skal den kun udskiftes, hvis den ikke fungerer korrekt og dermed ikke lever op til sikkerhedskravene.
- Nye relæer skal være HPFI. Efter installationsbekendtgørelsens § 53 må der ikke anvendes RCD type AC i nye boliginstallationer. Det har ifølge Sikkerhedsstyrelsen kun været tilladt at bruge type A i boliger siden 1993.
Kort sagt: det er ikke ulovligt at have et HFI-relæ. Det er ulovligt ikke at have en fejlstrømsafbryder, der virker. Og »virker« betyder mere end, at knappen klikker.
Forskellen på HFI og HPFI
| HFI (RCD type AC) | HPFI (RCD type A) | |
|---|---|---|
| Alder | den ældre type | standard i dag |
| Udløser ved | 30 mA | 30 mA |
| Opfanger vekselstrøm (a.c.) | ja | ja |
| Opfanger pulserende jævnstrøm fra apparater med elektronik | nej | ja |
| Tåler jævnstrøm i fejlstrømmen | nej | op til 6 mA |
| Følsom over for tordenvejr og spændingsimpulser | mere | mindre |
| Må installeres i boliger i dag | nej | ja |
Den forskel betyder mere i dag end for tyve år siden. Sikkerhedsstyrelsen nævner selv computer, vaskemaskine og mikrobølgeovn som eksempler på apparater med indbygget elektronik, hvor en fejl giver netop den pulserende fejlstrøm, et gammelt HFI ikke kan måle. Læg dertil ladere, varmepumper og solcelleanlæg, som de færreste huse havde, dengang tavlen blev sat op.
Sikkerhedsstyrelsen fremhæver desuden, at type A er mere modstandsdygtig over for transienter, altså spændingsimpulser, og derfor typisk mindre følsom over for tordenvejr. Som de skriver det: risikoen for at komme hjem fra ferie til en fryser, der er afbrudt på grund af tordenvejr, bliver mindre.
Type A, type B og type F: hvad er forskellen?
Det her spørgsmål dukker op igen og igen, og det er vigtigt, hvis du har eller skal have ladeboks eller varmepumpe.
- Type AC er det gamle HFI. Den måler kun vekselstrøm.
- Type A er det, vi i dag kalder HPFI. Den måler vekselstrøm og pulserende jævnstrøm, og den tåler et jævnstrømsindhold i fejlstrømmen på op til 6 mA.
- Type B skal bruges, hvis relæet skal kunne måle jævnstrømme over 6 mA. Den kan også håndtere ren jævnstrøm.
- Type F er en mellemtype, der er lavet til kredse med frekvensomformere, for eksempel visse varmepumper og hvidevarer.
Sikkerhedsstyrelsen skriver, at en type B på 30 mA normalt altid kan bruges til fejlbeskyttelse af et ladestik til en elbil, netop fordi den kan håndtere jævnstrøm. De peger samtidig på, at valgfriheden mellem type A, B og F vokser, fordi der er kommet RCD’er med indbygget jævnstrømsblokering, som kobler ud over 6 mA jævnstrøm.
Det afgørende for dig som boligejer er reglen bagved: foreskriver fabrikanten af et apparat, at det skal beskyttes på en bestemt måde, for eksempel med type A eller type B, så er det et krav, at den del af installationen er beskyttet sådan. Det gælder uanset, hvad der ellers sidder i tavlen. Det er derfor et gammelt HFI ofte ryger ud, når der kommer ladeboks eller varmepumpe i huset.
Hvor hurtigt skal relæet koble ud?
Her bliver det konkret, og det er her, mange gamle relæer falder igennem. Sikkerhedsstyrelsen angiver kravene sådan:
- Ved en fejlstrøm på 30 mA må udkoblingstiden ikke overskride 300 millisekunder.
- Ved en fejlstrøm på 150 mA, altså fem gange mærkeudløsestrømmen, skal relæet koble ud inden for 40 millisekunder.
- Nye relæer kobler typisk ud på 20 til 40 millisekunder ved 30 mA.
- Ældre relæer har ofte længere udkoblingstider, og Sikkerhedsstyrelsen forklarer det med træghed og hæftning i udløsemekanismen.
Forskellen mellem 30 millisekunder og 300 millisekunder er ikke teoretisk. Det er forskellen på et stød, du bliver forskrækket over, og et stød, der kan være livsfarligt. Og du kan ikke se eller høre den forskel. Den kan kun måles.
Sådan tester du selv, og hvad testen ikke viser
Tryk på knappen mærket »T« på relæet. Strømmen skal gå med det samme på de grupper, relæet beskytter. Slå det til igen bagefter.
Sikkerhedsstyrelsen skriver, at fabrikanterne normalt foreskriver, at relæet testes periodisk, for eksempel hvert halve år, og at testen foretages med netop den knap. Grunden er vigtig: hvis relæet ikke bliver motioneret, bliver de mekaniske dele i udløsemekanismen træge, udløsetiden bliver tilsvarende længere, og til sidst så lang, at en person risikerer at få livsfarligt stød. Så tryk på knappen. Det tager fem sekunder, og det er den vedligeholdelse, relæet skal have.
Men knappen har en blind vinkel. Den afprøver mekanikken, ikke om relæet reagerer hurtigt nok på en rigtig fejlstrøm. I Sikkerhedsstyrelsens feltundersøgelse kunne 39 af de 966 målte relæer, altså 4 procent, slås fra med prøveknappen, selv om de ikke koblede ud inden for de 300 millisekunder ved 30 mA. Det var over halvdelen af alle de defekte relæer. Knappen sagde god for dem. Målingen gjorde ikke.
Sker der ingenting, når du trykker, virker relæet ikke, og så skal det skiftes. Det er ikke noget, du selv må gøre. Arbejde i eltavlen kræver en autoriseret el-installatør.
Feltundersøgelsen: næsten hvert niende HFI-relæ fejlede
Sikkerhedsstyrelsen har i en feltundersøgelse målt 966 installerede fejlstrømsafbrydere ude i danske installationer. Resultatet:
- 69 af de 966 virkede ikke korrekt, altså 7,1 procent. Et relæ blev regnet som defekt, hvis det brugte mere end 300 millisekunder om at udløse ved en fejlstrøm på 30 mA.
- Fejlprocenten for HFI-relæerne var næsten 11 procent, mod 2,0 procent for HPFI-relæerne. Altså fejlede omkring hvert niende HFI mod omkring hvert halvtredsindstyvende HPFI.
- 39 relæer, altså 4 procent af de målte, kunne slås fra med prøveknappen, selv om de ikke koblede ud hurtigt nok ved 30 mA. Det var over halvdelen af de defekte.
Sikkerhedsstyrelsen tilskriver selv især forskellen ælde, da mekanikken i de to typer er ens, og HPFI-relæer først blev udbredte i danske installationer efter 1994. To forbehold, så du kan vurdere tallene selv: undersøgelsen er ikke ny, testskemaerne i rapporten er dateret 2003, og de relæer, der dengang blev målt, er blevet over tyve år ældre siden. Det gør ikke tallene mindre relevante for et hus med den oprindelige tavle. Det gør dem mere relevante.
Det praktiske svar: få udløsetiden målt med instrument. Vi gør det som en del af et eleftersyn ved hushandel og ved et almindeligt servicebesøg, og du får et tal at forholde dig til i stedet for et klik.
Har du kun ét relæ i tavlen?
Kig i tavlen. Har du ét relæ, der slukker for hele huset, når det slår fra, er du i selskab med rigtig mange danske parcelhuse. Men det er ikke sådan, en tavle bliver lavet i dag.
Kravet om to RCD’er i boliginstallationer står i standarden DS/HD 60364-5-53, og Sikkerhedsstyrelsen forklarer baggrunden ligeud: en enkelt fejl i installationen skal ikke kunne slukke for strømmen i hele boligen. Grupperne skal fordeles, så en defekt frostsikring i garagen ikke tager køleskab, fryser og lys med sig.
Har du kun ét relæ, er din eksisterende installation ikke ulovlig af den grund. Men du får fordelen først, når tavlen bliver lavet om. Det er en af de ting, der følger med, når vi skifter tavlen, og det er ofte den detalje, folk sætter mest pris på bagefter. Se, hvad en ny eltavle koster, og læs, hvornår en eltavle er for gammel eller ulovlig.
Hvorfor slår relæet fra hele tiden?
Et relæ, der slår fra igen og igen, fortæller som regel, at der er en fejl i et apparat eller i installationen. Men der er to andre forklaringer, som er værd at kende:
- Gamle relæer er mere følsomme over for tordenvejr. Type AC er mindre modstandsdygtig over for spændingsimpulser end type A, så et gammelt relæ, der slår fra hver gang det lyner, er et relæ, der med fordel kan skiftes.
- For mange elektroniske apparater på samme relæ. Computere, ladere og switchmode-strømforsyninger afsætter hver især en lille lækstrøm til jord. Sikkerhedsstyrelsen skriver, at de samlede lækstrømme ikke må overstige 0,3 gange relæets mærkeudløsestrøm, altså 9 mA ved et relæ på 30 mA, og at det kan betyde, at der skal bruges mere end to relæer. Slår relæet fra uden nogen tydelig synder, er det tit det, der er på spil, og løsningen er at fordele grupperne, ikke at leve med det.
Du kan selv indkredse en defekt vaskemaskine eller opvaskemaskine ved at slukke alt og tænde det ét ad gangen. Vi har lavet en trin for trin-guide: HPFI-relæet slår fra. I ældre huse hænger det ofte sammen med de øvrige el-fejl i ældre huse.
Hvad koster det at skifte et HFI-relæ til HPFI?
Hos Hørlykke EL koster et nyt HPFI-relæ 1.200 til 1.800 kr. inklusive montering. Prisen afhænger af, hvor nemt relæet kan sættes i den eksisterende tavle, og om der er plads.
Er tavlen fyldt eller udtjent, giver det ofte bedre mening at skifte hele tavlen. Så får du fejlstrømsbeskyttelsen med i samme omgang, grupperne fordelt på to relæer og plads til det, der skal ind de næste ti år. En ny tavle koster typisk 5.000 til 13.000 kr. hos os. Du får altid en fast pris, før vi går i gang.
En ny eltavle og et nyt relæ giver i øvrigt ikke håndværkerfradrag. Se, hvilket el-arbejde der gør.
HFI-relæ i sommerhus og campingvogn
Et relæ, der ikke har været rørt siden sidste sommer, er præcis det, der kan være blevet trægt. Det er ikke en teori: træghed i udløsemekanismen er grunden til, at Sikkerhedsstyrelsen overhovedet anbefaler motionering.
Står sommerhuset tomt om vinteren, så gør testen til en fast del af det første besøg i foråret. Har huset stadig sit oprindelige relæ fra dengang, det blev bygget, er det værd at få målt, ikke bare trykket på. Det samme gælder campingvogn og kolonihavehus, hvor installationen ofte er både gammel og udsat for fugt. Vi kommer i sommerhuse i hele området, se elektriker i Odsherred.
Sådan hjælper Hørlykke EL
Vi er autoriseret el-installatør i Odsherred, Holbæk, Kalundborg og resten af Nordvestsjælland. Vi måler relæets udløsetid med instrument, ikke kun med knappen, og siger ærligt til, om dit HFI kan blive siddende, eller om det bør skiftes. Skal der skiftes, får du en fast pris først, og vi rydder op efter os. Se mere om eltavler og fejlstrømsafbrydere, eller ring på 50 46 01 10.
Ofte stillede spørgsmål om HFI-relæer
Er et HFI-relæ lovligt?
Ja, i en eksisterende bolig, så længe det virker. Siden 1. juli 2008 skal alle boliger have enten et HFI- eller et HPFI-relæ, og Sikkerhedsstyrelsen skriver, at et eksisterende relæ af den gamle type kun skal skiftes, hvis det ikke fungerer korrekt. I nye boliginstallationer må der efter installationsbekendtgørelsens § 53 kun bruges HPFI.
Hvad er forskellen på et HFI- og et HPFI-relæ?
Begge udløser ved 30 mA, men HPFI opfanger også fejlstrømme med pulserende jævnstrøm, som stammer fra apparater med elektronik, for eksempel computer, vaskemaskine og mikrobølgeovn. HPFI er desuden mindre følsomt over for tordenvejr og spændingsimpulser. Siden 1993 har kun HPFI været tilladt i boliger.
Hvad er forskellen på HPFI type A og type B?
Type A måler vekselstrøm og pulserende jævnstrøm og tåler et jævnstrømsindhold i fejlstrømmen på op til 6 mA. Skal relæet kunne måle jævnstrøm over 6 mA, kræver det en type B. Sikkerhedsstyrelsen skriver, at en type B på 30 mA normalt altid kan bruges til fejlbeskyttelse af et ladestik til en elbil.
Hvad koster det at få skiftet et HFI-relæ?
Hos Hørlykke EL koster et nyt HPFI-relæ 1.200 til 1.800 kr. inklusive montering, afhængigt af tavlen og pladsen i den. Skal hele tavlen skiftes, koster den typisk 5.000 til 13.000 kr. hos os, og så er relæet med.
Er testknappen nok til at vide, om relæet virker?
Knappen er den test, fabrikanterne foreskriver, og den skal bruges. Men den afprøver mekanikken, ikke udløsetiden. I Sikkerhedsstyrelsens feltundersøgelse kunne 39 relæer, over halvdelen af de defekte, slås fra med knappen, selv om de ikke koblede ud hurtigt nok ved en fejlstrøm på 30 mA. Kun en måling af udløsetiden giver sikkerhed for, at relæet er hurtigt nok.
Hvor ofte skal jeg teste mit relæ?
Fabrikanterne foreskriver normalt en test, for eksempel hvert halve år. Test det også, når du åbner sommerhuset efter vinteren, og efter kraftigt tordenvejr.
Kan et HFI-relæ blive slidt?
Ja. Sikkerhedsstyrelsen forklarer, at de mekaniske dele i udløsemekanismen bliver træge, hvis relæet ikke bliver motioneret, og at udløsetiden så bliver længere. Ældre relæer har ofte længere udkoblingstider end de 20 til 40 millisekunder, et nyt relæ typisk klarer det på.
Hvad betyder det, når vaskemaskinen slår HFI-relæet fra?
Som regel at der er en fejl i maskinen, tit i varmelegemet eller i en fugtig samling. Det kan også være en fejl i gruppen. Prøv at slukke alt og tænde det ét ad gangen, og se vores guide til, hvad du gør, når relæet slår fra.
Må jeg selv skifte et HFI-relæ?
Nej. Arbejde i eltavlen kræver en autoriseret el-installatør. Du må selv teste relæet med knappen og skifte en sprunget sikring én gang.
Kilder
- Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer (BEK nr. 1082 af 12/07/2016), § 53 om nye boliginstallationer og § 61 om fejlstrømsafbryder i eksisterende installationer
- Sikkerhedsstyrelsen (fra januar 2026 en del af Erhvervsstyrelsen): Valg og installation af RCD (fejlstrømsafbryder) (type AC ikke tilladt i boliger, type B til ladestik, krav om to RCD’er, lækstrømme på 0,3 gange mærkeudløsestrømmen)
- Sikkerhedsstyrelsen: Beskyttelse med RCD’er, spørgsmål og svar (udkoblingstider, type A og type B, 1993, motionering, udskiftning af type AC)
- Sikkerhedsstyrelsen: Ændringer i reglerne om tvungen fejlstrømsafbryder (kravet fra 1. juli 2008)
- Sikkerhedsstyrelsen: Fieldtest af installerede fejlstrømsafbrydere i Danmark (966 testede afbrydere, 7,1 % fejl, testskemaer dateret 2003)
Reglerne er kontrolleret den 28. september 2026. Artiklen er generel vejledning. Den konkrete vurdering af din installation kræver en autoriseret el-installatør.
